Frokostordning

Daginstitutionen planlægger selv frokosten til børnene. Køkkenet kan for eksempel sørge for madpakker, hvis børnene skal på tur, og der er fortsat plads til særlige arrangementer som for eksempel bålmad.
Hvis køkkenpersonalet er ramt af sygdom eller holder ferie, så er det daginstitutionens ansvar, at der stadig bliver tilberedt og serveret frokost, lavet egenkontrol m.v.

Frokosten kan give sammenhæng til pædagogikken

Et fælles frokostmåltid giver nogle nye muligheder for vores pædagogiske arbejde. Det viser erfaringen fra andre kommuner og institutioner med frokostordninger.

• Et fælles frokostmåltid kan være med til at styrke fællesskabet i børnegruppen.
• Når vi sidder sammen og taler om maden, vi alle spiser, styrker det børnenes kulturelle dannelse i forhold til fællesskabet omkring et måltid.
• Børnene vil få mulighed for at smage nye råvarer og retter. Det kan være med til at styrke deres nysgerrighed og alsidighed overfor mad, og de kan udfordre og bestyrke hinanden i at smage nye ting.
• De temaer, som institutionen ellers arbejder med, kan tænkes ind i indholdet og tilberedningen af frokostmåltidet. Hvis en børnehave for eksempel har et tema om livet under havoverfladen, kan børnene måske være med til at ordne og tilberede fisk til frokost og derefter spise den.

Børn med særlige kulturelle og religiøse kostvaner skal også kunne spise med. Der er ikke krav om, at hele måltidet skal være særligt tilrettelagt, men der skal dagligt være nogle retter, der tilgodeser alle.

Har dit barn indgribende fødevareallergi, kan det blive undtaget fra frokostordningen. Det sker, hvis områdelederen vurderer, at daginstitutionen ikke er i stand til at tilbyde et måltid til barnet, der tager hensyn til barnets særlige behov. Det kan f.eks. dreje sig om gluten- eller mælkeallergi.

Afgørelsen skal ske på baggrund af en erklæring fra en speciallæge. Erklæringen skal indhentes af forældrene. Herefter skal I selv tage frokost med til barnet, og skal ikke betale taksten for frokostordningen.

Hvis et flertal af forældre gerne vil have en frokostordning, får institutionen opgraderet sit køkken, så det enten kan bruges som modtagekøkken eller smør selv-køkken, hvor maden tilberedes i huset.
Den enkelte daginstitution skal betale en lille del af renoveringen, resten betales af kommunen.

Køkkenet skal registreres hos Fødevareregionen, og daginstitutionerne skal derefter udføre egenkontrol. Egenkontrol indebærer, at man skal gennemgå køkkenets aktiviteter og opbygge et system, der sikrer, at ingen bliver syge af maden.

En frokostordning giver udgifter til mad og råvarer, men der kommer også en række indirekte eller afledte udgifter. Det kan for eksempel være et øget energiforbrug.
Nogle af udgifterne dækkes af madbudgettet, det vil sige de penge, som forældrene betaler til frokostordningen, andre betales af institutionen.

Hvis maden tilberedes i huset, vil løn til køkkenpersonale være den største afledte udgift. Er køkkenpersonalet på ferie eller ramt af sygdom, skal en vikar dække ind. Denne udgift vil blive betalt af madbudgettet.

Rengøringsartikler og transport af mad og madvarer til institutionen er også afledte udgifter. De dækkes af madbudgettet.
Institutionen skal til gengæld selv betale for service samt køkkenmaskiner med mere. Det dækkes altså ikke af madbudgettet.

I alle daginstitutioner skal forældre træffe en beslutning, om I vil fravælge en frokostordning. Dette valg skal ske hvert andet år, og vil gælde fra 1. januar det efterfølgende år. 

Hvis over halvdelen af forældrene til børnene i den enkelte daginstitution fravælger frokostordningen, vil den ikke blive til noget. Hvis over halvdelen af forældrene stemmer ja, stemmer blankt eller ikke afgiver en stemme, vil børnene få en frokostordning.

Stemmesedlen udleveres sammen med materialet i din institution.