Gå til hovedindhold
Næstved grønne maskot Næssi står foran sin kæmpe grønne postkasse ved vandtårnet på Åsen

Alle børnenes Næssi

Vi er så heldige, at den glade, grønne drage, Næssi, har slået sig ned i Næstved Kommune. Næssi er maskot børnekulturen i kommunen og er med, når der foregår arrangementer for børn fx til børnekulturfestivalen, børnehavekoncerter og den traditionsrige nytårskoncert for børnefamilier. Her optræder Næssi sammen med det anerkendte, lokale børneband Ulla Abdullas Cocobongoband.

Det er Børnekulturhuset på Grønnegades Kaserne Kulturcenter, som flere gange årligt arrangerer kulturelle aktiviteter og workshops for børn i dagtilbud og skole og for Næstved Kommunes børnefamilier.

Børnekulturfestival hvert år

Til børnenes store fornøjelse inviterer vi hvert år i uge 20 vuggestuer, dagplejer, børnehaver og skoler til børnekulturfestival med musik, sang og dans. Hele byen summer af kulturelle tilbud, hvor børnene både kan være tilskuere til forestillinger og koncerter og også selv få maling under neglene, når de slipper fantasien løs i de kreative workshops, der er i ugens løb. Vi har også fokus på, at børn selv producerer kultur og står på scenen, hvor de optræder med blandt andet teater og musik for andre børn.

Næstveds internationale egnsteater, Dansk Rakkerpak & Faster Cool

I Næstved Kommune bliver du nabo til Faster Cool. Hun er en del af Næstveds internationale egnsteater, Dansk Rakkerpak, og optræder med børneteaterforestillinger for de små.

En tom Legeplads i solnedgang i Næstved Bymidte

Legepladser

Vi har masser af naturskønne legepladser - både tæt på Næstveds bymidte og ude i de mindre byer. De fleste legepladser er tilgængelige med kørestole og velegnede til en udflugt for hele familien.

Vi har rigtig mange arrangementer og events for børn.

Vil du have direkte indblik i, hvad der sker i Næstved, imens det sker? Så følg Mærk Næstved på Facebook, hvor borgerne deler arrangementer med hinanden.
Instagram kan du se billeder og videoer taget af Næstveds egne beboere, og på Facebook dyrker vi den kultur, der kendetegner Næstved, så du kan blive endnu klogere på byens særlige kultur.