Gå til hovedindhold

Haletudsen

Haletudsen er en integreret institution. Vi har 2 vuggestue grupper med plads til 22 børn. I børnehaven har vi plads til 44 børn. Vi er ikke stueopdelt, men arbejder aldersopdelt i hverdagen.
Haletudsen er beliggende i Glumsø ca. 19 km. Nord for Næstved by.

Indgangspartiet til daginstitutionen Haletudsen i Næstved Kommune. Husets facader er i træ. Der vokser lyserøde roser på begge sider af indgangspartiet.
  • Læs op

Indhold

    Vores kerneopgave er ”Det gode børne liv”. Vi skal give alle børn omsorg og en tryg hverdag. Vi skal understøtte barnets alsidige udvikling, hvor vi er med til at støtte børnene i at turde og ville. På den måde får barnet en naturlig nysgerrighed og lyst til at lære.
    Vi har en nysgerrig tilgang til børnene, hvor barnets initiativer bliver taget alvorligt. Hvert barn er unikt, og skal ses som sådan.

    Vi tillægger legen stor værdi. Igennem legen lærer børnene at tænke kreativt, udvikle sig socialt og opleve intenst samvær med andre. Børnene skal både opleve den fri leg, den voksenstyrede leg og legen, hvor der er en voksen som kan guide børnene og udvikle legen. Vi har stor fokus på børns venskaber, her bruger vi observationer af venskabsgrupperne som arbejdsredskab.

    Vi har en stor naturlegeplads på 2 tønder land og en jordkælder til madpakkerne.

    Vi giver børnene så stor medindflydelse over deres egen hverdag som muligt. Børnenes medindflydelse kan bl.a. ses i spisesituationer, i børnehaven kan børnene frit tage deres madpakke når de føler sult. I vuggestuen støtter, og guider vi børnene til selv at kunne forvalte sin egen madpakke. Vi har åbent plan, hvilket betyder at børnene i perioder i løbet af dagen kan bevæge sig frit fra rum til rum.

    Opstart og besøg

    Når I har fået plads i Haletudsen, kontakter vi jer ca. 1 måned før opstart. Vi inviterer til et opstartsmøde/besøg, hvor vi sammen aftaler hvordan opstarten af jeres barn skal forløbe.

    Andre dagtilbud i Glumsø